Ultralydsscanning

Ultrasound scanning

Ultralydsscanning

Hos Aarhus Plastikkirurgi/ by Malling& Jensen tilbyder vi rutinemæssige eftersyn af brystimplantater for at se, om de har udviklet lækage. Vi anbefaler første tjek efter 5 år, derefter hvert tredje år. Dette svarer til anbefalingen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA).

Skulle et implantat være gået i stykker, kan vi også vurdere om der er sket udsvømning af silikone partikler til det omgivende brystvæv eller til lymfeknuder i armhulerne. Det er en god ide at kontrollere implantater mhp. lækage, kapseldannelse eller væskedannelse (som i sjældne tilfælde kan skyldes en implantat associeret lymfekræft) etc. Jo tidligere dette opdages, jo nemmere er det at behandle.

En ultralydsundersøgelse er nem og hurtig at foretage og er ikke forbundet med ubehag. Har du fået foretaget brystforstørrende operation hos Aarhus Plastikkirurgi/by Malling & Jensen er du automatisk tilbudt en tryghedsskanning inden for 5 år, denne er gratis. Er du ikke opereret hos Aarhus Plastikkirurgi/by Malling & Jensen er du stadig velkommen til en ultralydsskanning hos os, se pris under prisliste.

A man sitting at a table writing on a piece of paper.

Ansvarsfralæggelse:

Vi anbefaler sygemelding i op til 14 dage, hvor du skal nedsætte dine vanlige aktiviteter og fysisk anstrengelse, alt efter arten af dit arbejde.

Smerter og hævelse kan variere, men vigtigt er, at du giver din krop tid til at komme sig, og at du tillader dig at slappe af. Hvis du har et stillesiddende arbejde, kan du genoptage arbejdet efter 1 uge. Ved mere fysisk krævende arbejde 14 dage.

Støvsugning, madlavning og rengøring i hjemmet kan genoptages efter 3 uger-

Sport og anden fysisk aktivitet først efter ca. 6 uger. Du må ikke køre bil. selv, før du kan reagere normalt i enhver situation. Du vil mærke, at du er fysisk begrænset og det kan være frustrerende, men det lønner sig at lytte til sin krop og tage den tid, det tager at komme sig.

Det er dog vigtigt, at du får bevæget dig og bliver mobiliseret hurtigt efter operationen, små gåture og frisk luft gør godt. Sov kun på ryggen de første 4 uger, du må derefter vende dig let på siderne, men undgå at ligge på maven de første 3-4 mdr.

Husk at afstemme med din arbejdsplads og din familie, så du kan tage den tid, du skal bruge.

Kontakt os i dag eller bestil en tid herunder