• FORSIDE
  • OM AARHUS PLASTIKKIRURGI
  • VI TILBYDER
    • BRYSTKIRURGI
    • BRYSTTEST
    • FEDTTRANSPLANTAT
    • FEDTSUGNING
    • GYNÆKOMASTI
    • HUDKRÆFT
    • MAVEKIRURGI
    • MODERMÆRKER
    • MOMMY MAKEOVER
    • NEDRE ØJENLÅG
    • SMÅKIRURGI
    • ØVRE ØJENLÅG
    • ØREKORREKTIONER
  • PRISER
  • PRAKTISK INFO
    • HURTIG BEHANDLING
    • DIT BESØG
    • OPNÅ PÆNE AR
    • BY MALLING & JENSEN
    • GDPR
  • FØR OG EFTER
  • KONTAKT

FEDTSUGNING



Vores faglighed er din tryghed



Fedtsugning





Aarhus Plastikkirurgi tilbyder fedtsugning til både mænd og kvinder. Med fedtsugninger kan man fjerne lokale fedtdepoter på udvalgte områder. Selv om man er slank, kan man godt have lokale fedtdepoter på maven, brystet og halsen eller håndtag på sidebenene og på yder- eller indersiden af lårene. Måske har man prøvet den ene slankekur efter den anden og dyrket masser af motion, lige lidt synes det at hjælpe.


Det kan være svært at komme fedtet til livs, og fedtdepoter er arveligt- og kønsbetinget, hvorfor fedtsugning kan være løsningen. Dog skal fedtsugning ikke ses som en erstatning for motion eller slankekure. For både mænd og kvinder gælder det, at der også kan ophobe uhensigtsmæssige fedtdepoter andre steder, som f.eks. under hagen. Eksempler på områder som egner sig for fedtsugninger kan være yderside/inderside af lår, indersiden af knæ, mave, dobbelthage og bryster hos mænd. Fedtsugning strammer ikke huden op. Er der meget løs hud i området vil fedtsugning ikke være tilstrækkelig. Her vil det ofte være nødvendigt at fjerne overskydende hud som kan kombineres med selve fedtsugningen.


Lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse? De fleste fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse, da det kan være vanskeligt at lokalbedøve større områder. Mindre områder, som f.eks. et håndfladestort område, kan fedtsuges med lokalbedøvelse.

Hvis ikke operationen vurderes til at kunne gennemføres i lokalbedøvelse, henvises til privathospital, hvor Thomas Bo Jensen udfører operationen i fuld bedøvelse.



Under operationen



Operationen kan vare mellem 1 - 4 timer afhængig af hvor meget fedt, der skal fjernes og hvor mange områder, der skal suges. Det betyder, at der er mindre ubehag, færre smerter samt mindre blødning efter operationen. Gennem små indstikssteder i huden på omkring 4 mm. suges fedtet ud vha. tynde metalkanyler på 2 - 4 mm. tykkelse. Efter endt sugning sys de små stikkanaler sammen med en tynd tråd.

De små sår fra indstiksstederne dækkes med tape, og du får en komprimerende bandage på i form af elastiske bukser, mavebælte, strømper eller hagerem alt afhængigt af hvor, du er blevet fedtsuget. Ifølge loven om kosmetiske behandlinger må man højest suge 4 liter fedt.


Hvis der er tråde at fjerne, kan de fjernes hos Aarhus Plastikkirurgi eller hos egen læge.


Håndkøbssmertestillende medicin er oftest tilstrækkelig, ellers vil du få en recept på stærkere smertestillende.



Efter operationen



Hævelse og blålig misfarvning er normalt og forventeligt efter operationen. Det falder som regel til ro i løbet af 1-2 uger. Du kan tage brusebad dagen efter operationen.


For bedste resultat efter operationen bedes du følge disse vejledninger:


Arbejde: Afhængigt af operationens omfang og typen af dit arbejde kan du typisk genoptage arbejde efter 3-10 dage.


Sport: Du må gerne gå og cykle, når du har lyst. Aktiviteter som løb, fitness og anden sport kan genoptages 1 uge efter operationen. Du må gå i svømmehal 1-2 uger efter operation, når der ikke længere er synlige sårskorper. Du må løfte og bære, når du er smertefri. Det kan være efter et par dage.


Du vil blive udstyret med en form for kompression, som anvendes i 3 uger efter operationen. Den elastiske, komprimerende bandage skal du bruge dag og nat i 3 uger. Bandagen må du kun tage af i forbindelse med bad, og når den skal vaskes. Du må gå i bad et døgn efter operation.


De første par dage efter operationen kan det sive fra de små indstikssteder. Væsken kan være tynd og blodig og en sugende forbinding eller bind kan opsuge dette.

Du har tape på efter operationen på indstiksstederne. Det skal sidde på, indtil du kommer til opfølgning hos sygeplejersken efter 14 dage. Disse kan forblive på under bade. Vi anbefaler derefter, at du anvende tape hen over arrene de første 3 måneder efter operationen. Du skal kun skifte tapen en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen, eller når du kommer igen. Du kan købe mere tape på apoteket.


Du vil blive tilbudt en tid til kontrol ca. 3-6 mdr. efter operationen.



Hvilke risici er fundet med indgrebet?





Som ved al anden kirurgi er der risiko for blødning og infektion.


Det er almindeligt, at de sugede områder­ samt områder nedenfor disse kan blive misfarvede som ved et stort blåt mærke. Misfarvningen fortager sig i løbet af en måned.


Resultatet diskuterer vi ved den afsluttende kontrol.



PARKALLÉ 3, 1.MF, 8000 AARHUS C

TLF 61277893 (man-TOR 9.00-14.00)

MAIL lmb@aarhusplastikkirurgi.dk


Webdesign Kapkap.dk