Det er forskelligt, hvordan vores kroppe reagerer på indgreb som dette. Nogle hæver meget og bliver blå og gule, andre slipper med få mærker og let hævelse. Det afhænger af operationens omfang, og det er vigtigt, at du undgår at løfte på tunge ting eller anstrenger dig fysisk. den første tid. De første 4 uger bør du ikke løfte mere, end hvad der svarer til 1 liter mælk eller føre armene op over vandret, da det vil øge risikoen for, at såret ved brystmusklen springer op. Du skal ses i klinikken til kontrol efter ca. 10-12 dage, hvor vi tjekker ar og heling. Brug micropore plaster i op til 3 mdr., arrene bliver pænere. Undgå derefter solbadning i yderligere 3 mdr. Efter ca. 4 uger kan du genoptage dine vanlige fysiske aktiviteter, som hævelsen er aftaget.
Det endelige resultat ses normalt først efter 6-12 måneder.
Eventuelle bivirkninger eller komplikationer:
Der er normalt lette smerter og hævelse, men ved sjældne bivirkninger og komplikationer som infektion, rødme og blodansamlinger tages kontakt til klinikken, så vi kan se dig og sikre os, at alt er, som det skal være. Du får udleveret tlf. til kirurgen, som du altid kan ringe til, hvis du har spørgsmål, er bekymret eller har brug for råd og samtale.