Operationen foregår i fuld bedøvelse og du skal som udgangspunkt overnatte i klinikken under opsyn af vores sygeplejerske til dagen efter.
Du vil på operationsdagen få en samtale med kirurgen og vores narkoselæge, inden du klæder om og bliver taget til operationsstuen.
Efter operationen ligger du i vores opvågningsafsnit til observation. Du kan aftale med personalet, om pårørende kan besøge dig.
Du vil inden udskrivelsen igen tale med vores kirurg, få udleveret medicin og udskrift af journal samt generel vejledning om efterforløbet- herunder pleje af sår, løft, arbejde, daglige aktiviteter og regime for ro og hvile.
Du vil få udleveret telefonnummer til kirurgen og kan ringe, hvis der opstår spørgsmål, problemer eller andet.
Du skal ses til kontrol ca. 10 dage efter operationen, denne tid aftales med personalet efter operationen.